Solita ser et stort, internationalt vækstpotentiale i at støtte virksomheder i den finansielle sektor med at håndtere stigende kundekrav, cybertrusler og tilpasning til nye love og regelsæt. Samtidig oplever finansvirksomheder, at kunderne forventer mere intuitive, strømlinede og personaliserede brugeroplevelser, som kan forbedres ofte og hurtigt, samt langsigtede investeringer i en sund og fleksibel IT-portefølje.
Solita styrker løsninger til danske finanskunder
Solita A/S har siden 2018 etableret et solidt footprint på det danske finansielle marked gennem strategiske samarbejder med toneangivende finansielle aktører som Forsikring & Pension, Nykredit, PensionDanmark og Velliv.
Solita har sat sit præg på den digitale udvikling gennem omfattende moderniseringsprojekter af forretningskritiske IT-systemer, herunder implementering af fleksible framework-løsninger som fx MS CRM Dynamics, Application management for at sikre daglig drift og videreudvikling, og succesfulde cloud-transformationer. Disse initiativer har resulteret i markant forbedrede brugeroplevelser for både virksomhederne og deres slutbrugere.
Dette afspejler Solitas mange års erfaring med og dybe forståelse for de udfordringer, der præger finanssektoren, og hvordan løsninger inden for cloud, udvikling, data og kunstig intelligens kan gøre en reel forskel i branchens dag-til-dag processer. Den nye kompetenceenhed vil bidrage til endnu bedre løsninger til samarbejdet med finanskunderne i fremtiden.
Juuso Lehto udnævnt til chef for Solita Financial
Som svar på den stigende efterspørgsel i sektoren, har Solita etableret Solita Financial, en ny kompetenceenhed med fokus på at betjene den internationale bank- og forsikringssektor. Juuso Lehto, som har mange års erfaring fra virksomheder som Danske Bank, BearingPoint og OP Group, er udnævnt til leder af enheden.
”I finanssektoren drejer konkurrencen sig nu om, hvordan man mere effektivt kan udnytte data, kunstig intelligens og cloud-baserede løsninger til at forbedre kundeoplevelser, udvikle nye tjenester, opfylde lovkrav og sørge for data og cybersikkerhed. Jeg glæder mig til at tage udfordringen op og bidrage til Solitas vækst i denne strategisk vigtige sektor,” udtaler Juuso Lehto.
Med ekspertise og erfaring inden for softwareudvikling, data, cloud, integration og serviceudvikling, er Solita i en unik position til at hjælpe finanssektoren med at imødekomme fremtidens krav. Investeringen i sektoren skal bidrage til, at Solita kan hjælpe de danske finans- og forsikringskunder med bedre og mere brugerfokuserede løsninger i fremtiden, så sektoren altid gør brug af de nyeste og bedste teknologier på markedet.
Læs mere
Læs mere om Solitas arbejde med finanssektoren i følgende cases:
- PensionsInfo – Over 20-year-old service took a leap to a new era
- Nykredit – Future-proofing Nykredit’s system for financing social housing
- PensionDanmark – The road to a new cloud-based landscape
- Velliv puts transparency first
For mere information
- Lise Bach Vestergaard, Senior Vice President, Sales, Solita A/S, +45 22 23 65 92, [email protected]
- Abir Abboud, Senior Account Executive Finance, Sales, Solita A/S, +45 22 65 58 78, [email protected]
Solita A/S er en del af den hurtigt voksende europæiske teknologikoncern Solita, som er specialiseret i at skabe digitale løsninger, der gør hverdagen lettere for kunderne. Vi arbejder med en bred vifte af organisationer, fra offentlige myndigheder til private virksomheder, for at levere skræddersyede digitale løsninger.
For mere indblik i Solitas arbejde og projekter, kan du læse mere på vores hjemmeside.