Solita gennemførte undersøgelsen i samarbejde med analysefirmaerne Taloustutkimus i Finland og Kantar Media (Sifo-panelet) i Sverige. I alt 1.036 finske og 1.335 svenske administrative- og fagspecifikke arbejdere deltog i undersøgelsen.
Ifølge undersøgelsen bruger 46% af de finske medarbejdere GenAI-værktøjer sammenlignet med kun 25% i Sverige. Den primære drivkraft for at bruge GenAI i begge lande viste sig at være for at øge produktiviteten, forbedre kvaliteten af arbejdet samt fremme viden og kreativ tænkning.
”GenAI vil fortsat blive mere udbredt i organisationer, da det øger produktiviteten, driver innovation og automatiserer tidskrævende opgaver, som ellers ville kræve en betydelig større manuel indsats. Medarbejderene i Finland og Sverige anser brugen af GenAI-værktøjer som en fordel, og de forventer, at GenAI vil påvirke deres arbejde positivt i fremtiden,” siger Lasse Girs, Head of Generative AI Enablement hos Solita.
Manglende viden bremser indførelsen af GenAI
Mangel på relevant viden er fortsat den største barriere for indførelse af GenAI. Mange respondenter ved enten ikke, hvordan de skal bruge GenAI-værktøjer effektivt, eller mener ikke, at disse værktøjer tilfører værdi til deres arbejde. Især 36% af de finske respondenter og 49% af de svenske respondenter har aldrig gjort brug af GenAI-værktøjer.
Undersøgelsen fremhæver desuden et hul i den organisatoriske parathed. En tredjedel af organisationerne har endnu ikke fastlagt retningslinjer for brugen af GenAI. Blandt dem, der bruger GenAI, rapporterer 21%, at deres organisationer mangler retningslinjer, mens 12% er usikre på, om der findes nogen. I mellemtiden er halvdelen af respondenterne klar over, at deres arbejdsgiver har implementeret politikker for brug af GenAI.
På trods af udfordringerne ved at indføre AI tror 75% af finnerne og 84% af svenskerne, at AI vil påvirke deres arbejde positivt inden for de næste fem år. AI forventes at omforme arbejdsopgaver, overtage visse ansvarsområder og aflaste medarbejderne for rutinemæssige og tilbagevendende opgaver, så de kan fokusere på mere meningsfulde og udfordrende aktiviteter. Afgørende er det at pointere, at AI ifølge undersøgelsen ikke opfattes som en trussel. Det er nemlig kun en lille procentdel af finnerne og svenskerne, som frygter, at den vil erstatte dem i deres nuværende roller inden for de næste fem år.
GenAI-færdigheder og -ekspertise er ved at udvikle sig til en konkurrencefordel på arbejdsmarkedet. Ifølge undersøgelsen mener halvdelen af finnerne og en tredjedel af svenskerne, at færdigheder inden for GenAI anses som en vigtig kompetence hos nye medarbejdere.
”Selv om der er store forventninger til og begejstring for GenAI blandt organisationer og medarbejdere, er vi stadig i de tidlige stadier af GenAI anvendelsen. Manglen på træning og vejledning indenfor GenAI er en stor udfordring for organisationerne. Det er organisationernes ansvar at fremme indførelsen af GenAI ved at implementere GenAI-værktøjer, fastlægge retningslinjer og etiske principper og sikre, at medarbejderne tilegner sig de nødvendige GenAI-færdigheder. Dette ansvar kan ikke alene hvile på medarbejderne,” siger Lasse Girs, Head of Gen AI Enablement hos Solita.
Det nordiske syn på AI’s rolle i samfundet
Solitas forskning undersøgte endvidere, om finner og svenskere tror, at AI kan løse nogle af samfundets største udfordringer. De fleste respondenter udtrykte tillid til, at AI-teknologi kan bidrage til at løse store problemer som sundhedspleje, mangel på arbejdskraft, konkurrenceevne og endda klimaforandringer. Der er dog også et stærkt ønske om mere regulering, idet omkring halvdelen af finnerne og svenskerne støtter strengere regler for brug af AI.
Mens respondenterne mener, at erhvervslivet mest har at vinde ved brugen af AI, bekymrer de sig alligevel for dens potentielle negative indvirkning på enkeltpersoner og samfundet. Der blev f.eks. udtrykt bekymring for, at AI kan bruges til at sprede misinformation eller øge cyberkriminalitet.
Mens AI ses som en potentiel løsning på samfundsmæssige udfordringer, udtrykte respondenterne bekymring over brugen af AI til opgaver, der kræver menneskelig empati og følelser. For eksempel var respondenterne trygge ved at bruge AI til at booke et hotelværelse, udfylde en selvangivelse eller skrive en indkøbsliste, men de så ikke AI som egnet til at udfylde roller som ven, terapeut eller kollega. De nordiske lande har altså en pragmatisk tilgang til AI og betragter det som en assistent, der understøtter hverdagen og arbejdet, ligesom ethvert andet effektivt værktøj.
Læs mere
For mere information
Jesper Dan Christiansen, Executive Vice President, Solita A/S, [email protected], +45 4132 8655
Snurre Jensen, Sales Director Data & AI, Solita A/S, [email protected], +45 2265 8238
Solita er en teknologi-, data- og designvirksomhed, der er dedikeret til digital transformation. Virksomheden sætter virksomheder og samfund i stand til at genopfinde sig selv og fokuserer på avanceret teknologi, datainnovation og menneskelig indsigt ved at tilbyde strategisk rådgivning, servicedesign, softwareudvikling, AI & Analytics samt administrerede cloudtjenester. Solita blev grundlagt i 1996 og er nu et levende fællesskab af over 2.100 fremsynede mennesker, der opererer i ni lande: Finland, Sverige, Danmark, Norge, Estland, Belgien, Polen, Schweiz og Tyskland. Læs mere på www.solita.fi